|
Hinnerup Skoleskak |


|
Dagens skak opgave. |
|
Rapport fra Jysk Mesterskab i skoleskak lørdag d. 11. februar 2012 i Silkeborg.
Alleførst går vi F-gruppen (årgang 2003-2004). Her deltog Hinerup Skole Skak med Mads Hadsager og med det samme kan vi sige tillykke til Mads med sit andet mesterskab efter at han vandt ungdoms DM i maj 2011. Mads blev jysk mester i suveræn stil med sejre i alle 7 partier. Mads var så godt spillende, at dagens nummer 2 Jonas Bjerre fra Skanderborg blev besejret allerede i tredje parti med kun 12 træk !! Mads sluttede hele tre points foran tredje pladsen.
Et meget fortjent mesterskab til Mads og endnu engang tillykke med mesterskabet!
I E-gruppen (årgang 2001-2002) deltog vi med Kasper Timmermann og Filip Holm. Begge spillere viste meget flot spil undervejs og Kasper spillede en flot remis med Johan Ochsner i tredje runde og Filip var eet træk fra at sætte Lasse Ramsdal mat i anden runde, men desværre fik Lasse i sidste øjeblik forvandlet til dronning i en diagonal hvor Filips konge var placeret. Havde Lasses bonde været placeret et sted hvor den ikke kunne forvandle med skak, så havde Filip sat mat i næste træk! I dette parti viste Filip spil af allerhøjeste klasse imod Danmarks nok p.t. stærkeste spiller i denne aldersgruppe.
Både Kasper og Filip tabte desværre begge til Lasse og Thomas Thybo som sluttede som nummer et og to, men i sidste runde hvor Kasper spillede mod Lasse og Filip spillede mod Thomas, kunne begge med gevinst havde erobret anden pladsen i turneringen idet Kasper var nummer to og Filip var nummer 4 på dette tidspunkt. Filip havde endda en gevinststilling, som dog var særdeles svær at færdiggøre i følge de publikummer som havde forstand på dette. Kasper lå med i toppen af gruppen hele dagen og det eneste tidspunkt han var ude af top-4, var efter fjerde runde. Efter alle andre runder var indenfor top-4, godt gået Kasper! |


|
Vi holder vinterferie i uge 7. |